Jorton - byggepladssikring

Jorton - byggepladssikring

360˚ sikring af byggepladsens værdier
 

Indbrud i værktøjscontainere er en stor udfordring for mange entreprenører og håndværksmestre. Sammen med tågesikringsleverandøren Protect har Lindpro leveret en effektiv løsning på problemet til bygge- og anlægsvirksomheden Jorton A/S.

 
 
01 / 0
 

Indbrud koster tid og penge

– Hos Jorton oplever vi cirka tre container-indbrud om året. Det koster mellem 200.000 og 300.000 kr. pr. gang, når de stjålne effekter skal genanskaffes, fortæller materielchef Mads Jensen, Jorton. Og selvom en del erstattes af selskabets forsikring, er det stadig dyrt for Jorton.

– Herudover betyder et indbrud nemlig, at vi må ligge stille nogle dage, før alt det stjålne er genanskaffet, forklarer han.

Lindpro har sammen med Jorton og sikkerhedstågeproducenten Protect nu fundet en løsning, der formentlig vil sætte en stopper for de mange indbrud.

20 fods container med massiv sikring

Tre containere er blevet udstyret med gps-tracker, rystesensor, tågekanon og automatisk opkald til en kontrolcentral, der i tilfælde af indbrud sender en vægter.

Den første af de tre massivt sikrede containere står på en byggeplads i Billund, hvor Jorton har hele entreprisen med opførelsen af en ejendom med 66 boliger i Billund.

– Vi har med vores erfaringer fra et stort antal indbrud på byggepladser sammensat en vifte af sikringstiltag, forklarer serviceleder Torben Damsgaard Johansen, Lindpro.

– For det første er der en perimetersikring med geo-fence og lys på byggepladsen, så man ved, når der er tyve inde på området. Går tyvene i gang med at tiltvinge sig adgang til den aflåste container med fx en vinkelsliber, vil en rystesensor sende besked til kontrolcentralen. Det samme vil ske, hvis strømmen til containeren afbrydes, eller hvis gps-trackeren registrerer, at containeren bliver flyttet. Samtidig går to sirener i gang, uddyber Torben Damsgaard Johansen.

Skulle tyvene alligevel komme ind i containeren, bliver en Protect Foqus tågekanon skudt af, så det ikke er muligt af finde værdierne.

– Vores ultimative sikring af containeren koster en brøkdel af, hvad et enkelt indbrud koster Jorton. Og containeren med sikring kan jo flyttes videre til de efterfølgende byggepladser, fortæller Torben Damsgaard Johansen.

Siden Jorton fik leveret containeren med sikkerhedståge, har man været forskånet for indbrud.

Er containeren et sted, hvor den ikke kan forsynes med strøm, arbejder Lindpro med en løsning med solceller, der kan forsyne videokamera og gps.

Læs mere om Lindpros mange sikringsløsninger her: https://lindpro.dk/kompetencer/sikringsteknik-tyverisikring/ og om Protect tågekanoner her: https://protectglobal.dk/loesninger/virksomhed/.

Du kan også se denne video af tågesikringen i funktion:

 
Se alle vores cases Se alle cases