Moesgaard Museum

Moesgaard Museum

Lindpro hjælper Moesgaard Museum med tekniske løsninger, der sikrer værdigenstandene og giver publikum mulighed for involvering gennem scenografiske og digitale virkemidler.
 

Siden åbningen i 2013 har Moesgaard Museum fået flere og mere avancerede udstillinger og aktiviteter. Successen skaber behov for løbende tilpasning af de tekniske løsninger, og det hjælper Lindpro med.

 
 
01 / 0
 

El og sikring er kritisk for et museum

Moesgaard Museum er lykkedes med missionen om at sætte mennesket og det levende liv i centrum med den gode historie. Som servicepartner hjælper Lindpro med at vedligeholde og videreudvikle de tekniske løsninger, der sikrer museets værdigenstande og giver publikum mulighed for involvering gennem scenografiske og digitale virkemidler.

”I en over 15.000 m2 højsikret bygning er det afgørende, at vi har teknikere ved hånden, der kender huset ned til mindste detalje, så de ikke skal bruge dyrebar tid på at kigge på tegninger. Lindpro leverer en fleksibel og stabil service døgnet rundt med faste teknikere, der selv har været med til at bygge huset”, fortæller Mikkel Berg Thorsager, teknisk chef på Moesgaard Museum.

Moesgaard Museum udstiller og opbevarer værdifulde kulturgenstande, der stiller store krav til sikring mod berøring og tyveri samt korrekt opbevaring. Strøm er derfor en kritisk faktor. ”Uden strøm kan vi ikke køle og affugte ikoner som Grauballemanden, der er utrolig følsom over for fugt. Samtidig skal museets gæster kunne opleve de spændende oldtidsfund helt tæt på – uden at kunne røre. Mange montrer har derfor flere alarmtyper tilkoblet, designet specifikt til de krav, vores museum stiller til sikring på højt niveau”, fortæller Mikkel Berg, der derudover ikke vil afsløre, præcis hvordan montrerne er sikret.

Innovativ løsning omkring el og sikring

Lindpro har leveret teknikentreprisen på selve byggeriet af Moesgaard Museum og er i dag den foretrukne servicepartner på el-installationer, nødstrømsanlæg og systemer til sikring. Fra vagtcentralen har de sikkerhedsansvarlige et grafisk overblik over samtlige alarmpunkter og følger trafikken i og uden for huset via tv-overvågning (TVO). Talevarsling (TVA) sørger for hurtig evakuering af personer i bygningen, og hver udstilling har sit eget teknikrum med avanceret datanetværk, der driver interaktive lys- og lydskærme. I alt har museet pt. 14 af disse teknikrum.

”Lindpro løser mange af vedligeholdelsesopgaverne om mandagen, hvor museet holder lukket, og med så meget teknik i huset, betyder det rigtig meget med en smidig planlægning. Det samme er gældende, når vi planlægger nye udstillinger. Her har vi tæt sparring med Lindpro omkring den optimale sikring af værdigenstandene på vores museum, hvor de tager ansvar for at finde idéer og nye løsninger inden for bl.a. objektsikring, der matcher vores specifikke behov”, fortæller Mikkel Berg.

Godt udbytte og optimal sikring af det moderne museum

Moesgaard Museum er en selvejende og fondsfinansieret institution, hvor økonomi er en afgørende faktor i enhver beslutning. Et godt leverandørforhold rangerer imidlertid også højt hos Moesgaard, fordi en hurtig og målrettet indsats skaber tryghed.

”Det er guld værd for mig, at Lindpros folk kender hele historikken og alle føringsvejene i huset. Vi sparer både tid og penge, fordi de hurtigt kan finde de gode løsninger”, fortæller Mikkel Berg, der er fortrøstningsfuld i forhold til fremtidige udfordringer. Museet er blevet en stor succes, og huset bruges i dag mere intensivt end det oprindeligt blev dimensioneret til.

Kompetent sparring om el og sikring, giver os langsigtet tryghed

Moesgaard Museum opsætter flere og flere udstillinger, hvilket medfører, at de tekniske systemer løbende udvides. Lindpro bidrager med innovative løsninger, der imødekommer aktuelle behov og opretholder museets høje sikkerhedsniveau. Lindpro har desuden hjulpet med at tilpasse museets sikringsstrategi.

”Det rette niveau for sikring og sikkerhed er en balancegang for at sikre værdifulde kulturskatte og tilgængelige udstillinger på vores museum. Vi har behov for en proaktiv servicepartner, der tænker ud af boksen, og det gør vores folk hos Lindpro”, slutter Mikkel Berg.

Vil du vide mere om Lindpros løsninger inden for el og sikring til jeres museum eller galleri?

Lindpro har kompetencer inden for alle tekniske installationer og sikring, og kan levere unikke sammensætninger af løsninger inden for næsten enhver branche og niche.

På et museum, i et galleri eller på en udstilling er det vigtigt at finde en balance mellem synlighed, tilgængelighed og sikring, og her har Lindpro lang erfaring med udarbejdelse, installation, vedligeholdelse og udvikling af tilpassede løsninger, der giver stor værdi for kunderne.

Du kan få mere information om el og sikring til jeres museum, galleri eller udstilling ved at kontakte os på tlf. 70 10 16 17 eller lindpro@lindpro.dk

 
Se alle vores cases Se alle cases