Vores kunder skal kunne stole på, at deres tekniske installationer fungerer upåklageligt – coronavirus eller ej – og at den tekniker eller montør, der installerer eller servicerer deres anlæg, er sund og rask.

Derfor har vi taget følgende forholdsregler i Lindpro

  • Vi følger myndighedernes udmeldinger tæt og tilpasser løbende vores retningslinjer i forhold til anbefalingerne
  • Vi har nedsat en taskforce, der dagligt vurderer seneste udvikling og sikrer hensigtsmæssig håndtering samt rettidig kommunikation i organisationen
  • Alle medarbejdere, der har mulighed for det, arbejder hjemmefra i videst muligt omfang for at reducere risikoen for at udbrede smitte blandt vores kørende teknikere og montører på byggepladser
  • Al intern og ekstern mødeaktivitet er henlagt til at foregå telefonisk eller på Skype
  • Fælles kantine- og frokostordninger er lukket ned og medarbejdere spiser individuelt
  • Samkørsel i vores servicebiler sker kun, hvis det er absolut nødvendigt
  • Vi indkøber og distribuerer håndsprit centralt til alle vores servicebiler, byggepladser og kontorfaciliteter for at sikre høj hygiejnemæssig standard
  • Indkøb af materialer sker så vidt muligt udelukkende online for at begrænse fysisk fremmøde hos grossister og leverandører
  • Vi har en stor mandskabsmæssig styrke og kan om nødvendigt trække på kapaciteten på tværs af landet
  • Vi opretholder vores almindelige høje beredskab med vagtordning 24-7